DELPROJEKTER
Se en DR video fra 2016 om projektet.
Udsendelsen er lavet af
Nanna Ziegler og Ida-Sofie Sellerup
OM PROJEKTET
Projektets omdrejningspunkt og væsentligste delprojekt har siden starten været skolen.
Nysgerrighed og vidensbegær er stærke menneskelige træk, og derfor er undervisning alfa og omega, når man har sørget for vand, mad og tag over hovedet. Det var derfor meget vigtigt for landsbyen at få en halvfærdig skolebygning for de yngste gjort færdig. Det skete i 2010, hvor vi indviede nurseryschool og i 2016 kunne vi overdrage endnu en skolebygning til landsbyen. Lower Basic School (1. -6. kl)
I 2020 fik vi færdiggjort endnu en skolebygning til Upper Basic School (7. – 9. kl.), således at hele grundskoleforløbet nu kan foregå i Kubuneh. Hermed er der stor sandsynlighed for, at alle piger og drenge i landsbyen vil gennemføre grundforløbet.
En ting er at bygge en skole, noget andet er at drive en skole og få den integreret i det lille samfund. Projektet gik derfor gradvist fra at være et skoleprojekt til at blive et landsby-udviklings-projekt, hvor det drejede sig om også at skabe et indtægtsgrundlag for landsbyen. Gennem diverse delprojekter dannet ud fra lokale ønsker, diskuterer vi og arbejder sammen om at støtte disse ønsker.
.
Byggeriet af endnu en skolebygning til Upper Basic School (7. til 9. klasse) blev påbegyndt i januar 2020 og stod færdig 30.oktober 2020. Hermed er landsbyens store ønske om at have hele grundforløbet lokalt opfyldt.
Med disse 3 skoler etableret er det aftalt, at staten vil stå for lønudgifter til alle lærerne samt udgifter til bøger mv. Vi har dog påtaget os udgiften til opgradering af vore nurseryschool lærere til primaryschool lærere.